Couleur Café er vært for Danmarks største afrikanske marked ifbm. festivalen. Vi forsøger at få plads til flest mulige for at skabe en god oplevelse for både boder og besøgende. Bemærk at deltagelse på markedet kræver at boden har en form for tilknytning til Afrika eller det afrikanske miljø i Danmark. Læs informationerne grundigt igennem før du sender din ansøgning.
Der er gratis adgang til festival og markedet, men vi opfordrer publikum til at at støtte initiativet på andre måder. Festivalen er non-profit og alle på arrangør-teamet arbejder ulønnet, men der er mange udgifter forbundet med arrangementet (heriblandt musikere, teknik m.v.).
Find prisen på din bod her i skemaet. Bodplads ca. 3x3 m (medbring selv evt. telt mv)
Foreninger / NGO |
Butik / firma / privat salg |
Kaffe/kage/snacks bod |
Madbod / foodtruck |
kr. 400 |
kr. 400 |
kr. 600 |
kr. 1.500 |
Markedet vil være åbent for publikum fra kl. 12:00 – 20:00 Det er vigtigt at din bod er åben i HELE TIDSRUMMET.
Du skal selv medbringe alt til din bod, inklusive eventuelle borde og pavillontelte.
Du kan forberede din bod og stille op allerede fra kl. 9:00.
Der er begrænset adgang med bil om morgenen. Ingen biler har adgang til festivalområdet og baggården efter kl. 11:00.
Der kan IKKE parkeres på festivalområdet eller udenfor normale parkeringsbåse. Der er underjordisk parkeringsanlæg lige ved siden af kirken (Nørre Allé). Henstillinger fra Couleur Cafés parkeringsvagter skal følges øjeblikkeligt, da der skal sikres fri passage for udrykningskøretøjer.
Sammen med Københavns Kommune ønsker vi at sætte fokus på klima og bæredygtighed. Alle boder (også madboder) er selv ansvarlige for at indsamle og skaffe sig af med affald. Affaldet må IKKE efterlades i festivalområdet. Couleur Café arbejder på at blive en GRØN festival, dvs.alle boder og særligt madboder og kaffeboder skal minimere brug af plasticaffald og tage andre skridt for at blive mest muligt bæredygtige. Vi anbefaler og opfordrer derfor vores boder at der udelukkende benyttes bionedbrydeligt service (tallerkerner, bestik og krus). Dette vil muligvis blive et krav fremover.
Couleur Cafe har 2 scener inkl. plads til dansegrupper. Vi gør vores bedste for at der er publikum og aktiviter på hele festivalområdet. Markedsboderne fordeles i 4 hovedområder: Gården, pladsen foran Skt. Johannes Kirke, Nørre Allé og Skt. Hans torv. Vi bestræber os for at efterkomme ønsker om placering, men der kan ske ændringer og vi kan ikke love at alle ønsker kan efterkommes. Der er ikke mulighed for at flytte rundt på boderne på selve dagen.
Couleur Café markedet gennemføres uanset vejret. Booking-gebyret vil ikke blive refunderet i tilfælde af regn.
Udfyld venligst booking-skemaet og tryk på "send". Du modtager kort tid efter en automatisk e-mail så du ved at vi har fået din ansøgning. Du vil modtage endelig bekræftelse på din booking omkring 4. april når vi har overblik over markedet. Herefter vil du modtage detaljer vedr. betaling mm.
OBS: Ansøgninger indsendt senere end 1. april kommer på vores venteliste. Vi sender besked om der er plads.
Couleur Café kontaktperson for markedet:
Gitte Frandsen
Tlf: 2227 7082
marked@couleurcafe.dk